Sukrin i det daglige
Hvordan bruger jeg Sukrin?
Sukrin kan bruges der, hvor du normalt bruger sukker: på bær og pandekager, på havregryn og i morgengrøden, i te, kaffe og hjemmelavet varm kakao, i smoothies og shakes eller andre steder, hvor du vil erstatte sukkeret. Sukrin tåler opvarmning og kan derfor både koges og bages. 1 dl Sukrin vejer det samme som 1 dl sukker, altså ca. 90 gram.
Bagning med gær
Når du bruger Sukrin i bagning med gær, vil du opleve, at dejen ikke hæver på samme måde som med sukker. Lad derfor dejen hæve lidt længere tid end normalt. Hævningen fortsætter ydermere i ovnen, og resultatet bliver lige så godt som med sukker. Vi får selv de bedste resultater ved at bruge almindeligt gær.
Sukrin i dine egne opskrifter
For at opnå et optimalt resultat er der nogle ting, som du skal være opmærksom på, når du bruger Sukrin i dine egne opskrifter. Mængden af Sukrin bør ikke udgøre mere end 1/5 eller 20% af den totale mængde af ingredienser. Eksempel: I en bolledej på 1 kilo bruges der ca. 100 gram Sukrin, hvilket er 10% og helt fint. Hvis opskriften kalder på meget sukker, kan du tillige bruge et andet sødemiddel som fx honning eller sirup. Er du usikker, så prøv med 50/50 Sukrin og sukker de første gange.
Sukkerfrie opskrifter med Sukrin
Blåbærmuffins
En god blåbærmuffin er alle tiders klassiker. De syrlige bær giver en fin kontrast til den søde og bløde kagedej. Det er harmoni på et højt plan! Opskriften her giver ca. 18 muffins.
Ingredienser:
125 g smør
2 æg
250 ml mælk
300 g (500 ml) hvedemel
75 g (125 ml) Hi-Maize (kan erstattes med hvedemel)
1 spsk bagepulver
180 g (200 ml) Sukrin
185 g friske blåbær
Pynt:
Brunt sukker (evt.)
Smelt smørret, tilsæt mælken og pisk æggene ud i væsken. Bland blåbærrene sammen med et par spiseskeer af melet, så de er godt dækket. Bland resten af melet med bagepulver og Sukrin i en skål. Hæld væsken i og rør dejen sammen. Vend forsigtigt blåbærrene i dejen til sidst.
Fyld dejen i muffinsforme og strø lidt Sukrin på hver muffin. Bag kagerne på en rist midt i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter, til de er gyldne. Lav dem afkøle lidt, før de forsigtigt listes ud af formene.
Det bedste resultat får man med friske bær. Bruger du frosne bær, så bliver muffinsene mere blå i farven.
Chokoladekage med god samvittighed 
Med Sukrin og kvark som en kulinarisk totrins-raket sender du denne normalt kalorietunge sag op i de lettere luftlag!
3 æg
180 g (200 ml) Sukrin
60 g (100 ml) hvedemel
30 g (50 ml) Hi-maize (kan erstattes med hvedemel)
1/2 tsk bagepulver
25g (50 ml) kakaopulver
2 tsk vaniljesukker
1/4 tsk salt
300 ml mager kvark
revet skal af 1 øko-appelsin eller -lime (valgfrit)
50 g hakkede valnødder (valgfrit)
Indstil ovnen på 200 grader.
Pisk æg og Sukrin sammen til en luftig masse. Bland mel, Hi-maize, bagepulver, kakaopulver, vaniljesukker og salt sammen og vend det forsigtigt i æggemassen. Rør kvarken i samt eventuelt valnødder og citrusskal. Hæld hele blandingen i en smurt, rund kageform på ca. 24 cm i diameter og bag kagen i ovnen i ca. 40 minutter.
Kagen smager bedst afkølet, gerne dagen efter. Drys evt. lidt flormelis over kagen inden servering.
Tip: Man kan servere chokoladekagen med en blanding af kvark og flødeskum – en herlig kalorielet gave til creme-elskere!
Amerikansk Apple Pie (20 cm tærteform)
Den originale smag af USA er aldrig bedre og mere autentisk, end når der serveres Apple Pie.
Tærtedej:
300 g (500 ml) mel
2 spsk Sukrin
1 tsk salt
200 g smør (gerne usaltet)
5-6 spsk koldt vand
Hæld mel, Sukrin og salt i en skål. Smuldr smørret i, til dejen får en grov konsistens. Irør 5 spsk vand, så dejen bliver fugtig. Virker den tør, så irør en spsk vand mere.
Ælt dejen godt igennem med lidt mel. Del den i to og tryk den ene del ud i formen – den skal godt op ad siderne – og den anden del ud på en 20 cm stor tallerken. Dæk til med plastfolie og stil dejen i køleskabet i mindst en time (kan sagtens stå længere).
Fyld:
6 æbler
90 g (100 ml) Sukrin
saft fra 1 citron
1/2 tsk revet muskatnød (valgfrit)
1/2 tsk kanel
1 tsk maizena
2 tsk smør
50 g rosiner (valgfrit)
Skær æblerne ud i tynde skiver, efter du har fjernet kærnehusene. Læg skiverne i en skål og hæld citronsaften ud over dem. Rør Sukrin, muskat, kanel og maizena sammen i en skål og strø det over æblerne, mens du roder det godt sammen med fingrene.
Til sidst:
Fordel æbleblandingen i tærteformen, tilsæt smørklatter og læg den anden halvdel af dejen ovenpå som et låg. Husk, at det skal slutte tæt. Snit evt. nogle revner i "låget" – så kommer den til at ligne Bedstemor Ands æbletærte.
Bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 40 minutter. Tærten er færdig, når dejen er gyldenbrun, og æblerne syder og bobler.


